Tør du sige nej tak til kunder, der rent faktisk søger lokalt efter det, du er allerbedst til?
Forestil dig at der hver dag sidder mennesker i din primære målgruppe og søger efter dine vare og ydelser på nettet. Altså mennesker der bor i dit område og mennesker som du rigtigt gerne vil have som dine kunder. Problemet er bare det, at når de søger på Google kommer du ikke frem på side 1. Og statistikker viser at langt de fleste der søger, ikke kommer længere end til side 1. Det betyder at du praktisk taget er usynlig over for de mennesker du rent faktisk gerne vil have som din primære målgruppe.
Men sådan behøver det ikke at være, vel. I mit arbejde med mine kunder arbejder jeg med to muligheder for at få en god synlig lokal profil på Google; Den ene mulighed er søgemaskineoptimering (SEO) og den anden er Google Ads.
Den her artikel kommer til at handle om lokal Google ads og jeg vil beskrive både de mange fordele der er og de ting som du også skal passe på når du går i gang med annoncering på Google. God læselyst
Google er danskernes fortrukne søgemaskine
Vidste du, at over 90% af danskerne researcher på nettet, før de foretager sig et køb, og at langt de fleste benytter sig af Google´s søgemaskine. Og det gælder også i stor stil, når der handles lokalt eller søges lokalt efter f.eks. en håndværker, en restaurant eller en anden slags lokal virksomhed. Ja faktisk så meget, at lokale søgninger efter ydelser og varer udgør en meget stor del af de samlede antal søgninger på Google.
Du kan på mange måder sammenligne Google med den gamle papirvejviser eller din lokale ugeavis. Førhen var det her, det var vigtigt, at du var synlig, og her dine potentielle kunder søgte efter dig. Det gør de stadig, men ikke i samme grad som tidligere. Nu sidder de med deres mobil, tablet eller desktop og skriver i søgefeltet, hvad de har behov for. Derfor er det vigtigt, at du er på side 1 på Google?
FAQ: Spørgsmål om Lokal Google Ads
Lokal Google Ads bruges til markedsføring i et lokalt geografisk område, hvor en virksomheds målgruppe befinder sig i. Det område kan f.eks. være hele Fyn eller endda helt ned til en enkelt kommune som Assens eller Faaborg-Midtfyn. Med lokal Google Ads markedsfører Du din virksomhed i det område og sørger for, at du som virksomhedsejer er mest muligt synlig på Google, når der søges efter dine varer og ydelser. Det vil sige at du ikke kommer til at betale for klik fra områder, der ikke er interessante for dig. Ved at gøre det i et geografisk mindre område, er det også muligt at blive meget synlig på mange vigtige søgeord for et forholdsvist lille budget. Altså 100% effektiv lokal markedsføring tilpasset din lokale målgruppe, når denne er aktivt søgende efter dine ydelser og varer.
Alt er relativt, og prisen på din Google Ads markedsføring kan være svær at sætte en præcis pris på. Det kommer helt an på dit behov for markedsføring, din virksomheds position i dit lokale marked, din branche og en række andre faktorer. Men man kan godt starte op med et dagligt budget fra kr.25,- Dertil skal lægges et beløb til evt. løbende optimering. Men ingen virksomhed er ens, og det vil i alle tilfælde kræve, at vi får en god snak først.
Det korte svar er; Ja det gør der. Det mere uddybende svar er, at det naturligvis kommer meget an på, hvad du sælger. Har du f.eks. en dagligvareforretning, ved du, at dine kunder ikke sidder og Googler efter tilbud på mælk, ost eller hakkekød; disse varer finder de i deres lokale ugeavis. Men søger de efter mad ud af huset til deres julefrokost eller familiefest, så er situationen anderledes. Så det gælder i meget høj grad om at kende dine kunder rigtigt godt og vide, hvilken adfærd de har, når de er på jagt efter dine varer.
Google - nutidens vejviser og ugeavis.
Noget af det, som Google er fantastisk dygtige til, er at være superrelevant over for dig som bruger. Altså at give dig de allerbedste og mest relevante svar. For Google ved godt, at de kun kan overleve ved hele tiden at kunne give dig de mest relevante svar på det, du søger efter. Og om man kan lide den kæmpe gigant af en søgemaskine eller ej, så gør de deres job utroligt godt, og du kan finde svar på (stort set) alt.
Hvor du før havde en forventning om, at du også kunne finde f.eks. din lokale håndværker i din ugeavis, så er den forventning i dag flyttet over til Google. Du forventer, at du kan finde ham her. Og hvis du ikke kan det, synes jeg, at din lokale håndværker har et lille problem, i forhold til dennes synlighed over for dig som mulig kunde. Og hvis du tænker lidt over det, vil det nok være svært at forestille sig en hverdag uden Google, ikke.
Bliv skarp på dine kunders adfærd.
Det helt store spørgsmål er. Hvad søges der så efter helt lokalt på Google? Jeg bruger et helt fantastisk dansk værktøj, der hedder Storybase i mit arbejde med mine kunder. Med Storybase kan jeg se, hvad danskerne søger efter på nettet og hvor mange søgninger, der er på de forskellige søgeord. Herunder har jeg listet nogle helt tilfældige udvalgte søgeord og anført i () deres antal søgninger pr. måned:
Tømrer Ringe (90)
Frisør Faaborg (390)
Mad ud af huset Odense (1000)
Restaurant Assens (390)
Planteskoler Fyn (880)
Kilde: https://www.storybase.com/
Hvis du kunne tænke dig at vide, hvordan og hvor meget der bliver søgt efter dig på nettet, er du altid velkommen til at give mig et kald.
Har du råd til at sige nej tak til nye kunder?
Nu gør jeg meget ud af at fortælle om vigtigheden i at være synlig på Google. Google er absolut efter min mening uhyre vigtig for din synlighed over for dine kunder. Du skal være der, når der søges efter dig, for at kunne komme i betragtning hos din potentielle kunde. For vi ved, at der sidder mennesker, der søger efter dig.
Det er de færreste der kan leve af deres faste kunder og en kendsgerning er, at der er rigtig mange derude, der ikke kender din forretning godt nok. Med Google Ads gør du dig synlig over for lige netop disse mennesker. Altså de mennesker der ikke kender dig godt nok til, at de tager telefonen og giver dig et kald.
Lokalt kendskab og tid til dig skaber klik og flere nye kunder til dig.
Noget af det, jeg oplever rigtigt meget i mit arbejde med ”lokal” Google Ads, er, at der fra starten ofte har manglet et kendskab til både virksomheden, dens kunder og i det hele taget det marked, som du som virksomhedsejer befinder dig i. Der har ikke været gjort et godt nok benarbejde i at finde ud af, hvad der rent faktisk vil give værdi for den enkelte virksomhed. Man har ganske enkelt sprunget den vigtige funktion over, der hedder seriøs rådgivning og baseret et set up på, hvad kunden mener er vigtig for ham. Og det er ikke altid den bedste løsning. For hvem er det, der er specialist i Google Ads? Er det kunden, en marketing freelancer eller marketingbureauet?
Mange Google Ads opsætninger er sat op på måder, der ikke giver mest værdi for dig som kunde. Der mangler ganske enkelt et lokalt kendskab og en brug af tid (som er alt for dyr for mange bureauer) til at kunne lave et godt stykke arbejde. Digital markedsføring er meget baseret på data, analyser og fancy programmer, der kan alt muligt. Men problemet er bare, at uden et kendskab til din virksomhed, dine kunder og dit marked, og uden brug af tid til at sætte sig ind i din virksomhed, så er der aldrig noget, der kommer til at virke rigtigt godt.
Det gælder ikke om at få flest klik, men at få klik der giver dig mest værdi.
Det er ingen kunst at få en masse klik fra Google Ads. Kunsten ligger i at betale en lavest mulig pris for de klik, der faktisk ender med at give dig kunder i din forretning. I mit arbejde med mine lokale kunder er det derfor et stort fokus hvilke klik, der giver mest værdi og næsten vigtigere, hvilke der ikke giver.
Google Ads er ikke altid billigt, og alt efter hvilke branche du er i, er det vigtigt, at det bliver udført med omtanke, også fordi der oftest køres med et begrænset budget. Derfor vil det være for nemt for mig bare at bede dig en bunke søgeord, du vil have trafik på og sætte en middelmådig Google Ads opsætning i søen. Det vil højst sandsynligt ikke give dig noget godt, og du vil nok ende med den konklusion, at Google Ads ikke er noget for dig.
Hvis du allerede er i gang med Google Ads, kan du prøve at gå ind på din liste over søgetermer, som du finder ved siden af dine søgeord og negative søgeord. Her kan du se, hvad der helt præcist er søgt efter og hvilke søgetermer, som er endt som klik til din hjemmeside. Her kan du hurtigt danne dig et billede af værdien af din Google Ads. Ofte kan man blive overrasket og tænke, om det virkeligt er noget, jeg har betalt for. Omvendt kan du også give dig selv eller dit Google Ads bureau et klap på skulderen for godt udført arbejde, hvis det ser rigtigt fornuftigt ud.
Brug Google Ads sammen med din SEO
Det kunne være fantastisk hvis du kunne leve af din organiske (gratis) trafik fra Google. Men ofte er virkeligheden den, at du vil have svært ved at få nok trafik ind på din hjemmeside (med potentielle kunder) selvom du laver et rigtigt godt stykke seo-arbejde. Og her kan Google Ads og dit Seo-arbejde supplere hinanden godt og de betalte annoncer kan bl.a. tage over der hvor du står svagest med din SEO. For der vil altid være søgeord som vil være svære for dig at ranke godt på. Eller der vil være geografiske områder hvor du ikke er stærk.
Din hjemmeside spiller også en stor og vigtig rolle. For hvad hjælper det at få en masse mennesker ind på din hjemmeside hvis de ikke får en god brugeroplevelse og dermed ikke foretager sig nogen konverteringer (kontakter dig). Jo bedre din hjemmeside fungerer i forhold til dine besøgende jo billigere bliver dine betalte klik også. Google belønner dig ganske enkelt for at have en hjemmeside der giver deres (Googles kunder) en god brugeroplevelse.
Hvis du kunne tænke dig en god snak om din samlede markedsføringsstrategi, er du altid velkommen til at give mig et kald.
8 fordele ved lokal Google Ads
- Du får en synlig profil på Google overfor dine lokale potentielle kunder
- Meget præcis, målrettet og fleksibel lokal markedsføring
- Fungere rigtigt godt selv på meget små budgetter
- Du betaler kun for de klik du får
- Du bestemmer selv hvilke geografiske områder du vil dække med din annoncering
- Du bestemmer selv hvilke søgeord du vil findes på, og hvilke du ikke vil findes på
- Du bestemmer selv dit daglige budget
- Rigtigt sat op fra starten er der et minimum af løbende vedligehold
5 faldgruber du skal passe på
- Billige og hurtige løsninger bliver ofte de dyreste i sidste ende
- Dårlige opsætninger fører ofte til dårlige oplevelser med Google Ads
- Dårlige opsætninger fører ofte til høje klikpriser og ingen konverteringer
- Konkurrencen kan være høj
- Der er få brancher hvor Google Ads ikke er det ”bedste valg”
Kom i gang med at få nye kunder med lokal Google Ads.
Lokal Google Ads vil i langt de fleste tilfælde være en oplagt mulighed for dig og din virksomhed, og noget jeg bestemt vil anbefale som et vigtigt element i din lokale markedsføring. Men jeg syntes, at det kommer meget an på, hvilken branche du er i, og hvilken adfærd dine kunder har, når de er på jagt efter det, du tilbyder. Det kræver helt sikkert en individuel snak, som jeg meget gerne vil tage med dig over en kop kaffe.