Hjælp til markedsføring

Udbuddet af hjælp, sparring og rådgivning inden for online marketing er kæmpestort.

Hvordan vælger du rigtigt, og har du i bund og grund behov for ekstern hjælp til markedsføring?

For 5 år siden satte du en annonce i avisen, og så havde du kunder i butikken dagen efter. Sådan ser verden desværre ikke altid ud i dag. I dag befinder dine kunder sig i større stil online på bl.a. Facebook og Google og andre digitale platforme. Folk har altid deres mobil lige ved hånden, og det er ofte herfra, de foretager deres søgninger efter, hvad de lige står og har brug for. Det kan godt stille lidt flere krav til dig og din lokale virksomheds online markedsføring.

Det er supervigtigt, at du er meget skarp her, og at hele din digitale platform er bygget korrekt op, så du får fat i de kunder, der skal købe dit produkt. Og tro mig, der er mange, der gerne vil hjælpe dig med at nå dine mål. Rigtig mange!

Frustrerer det dig, at det kan være svært at finde hoved og hale i hvor meget hjælp, du faktisk har behov for. Hvor meget er bare salgssnak fra sælgere, der vil sælge dig alt lige fra forkromede seo pakker, en hjemmeside og gratis ydelser, der viser sig ikke at være gratis alligevel. Fantastiske online løsninger der lover dig flere hundrede 100% vækst. Måske er det bare svært at drive virksomhed i 2020 og finde det fornuftige svar på alle de spørgsmål.

Behov for ekstern sparring/rådgivning?

Men tilbage til spørgsmålet om du i bund og grund har behov for ekstern hjælp i form af f.eks. sparring og rådgivning. Jeg ser desværre tit virksomheder, som ikke udnytter de muligheder, de har, og derved går glip af oplagte kunder og dermed indtjening. Oftest vil små og mellemstore lokale virksomheder have behov for ekstern hjælp til markedsføring, for at deres online opsætning skal lykkes tilfredsstillende. Det er ganske enkelt en for stor mundfuld for de fleste at skulle sætte sig ind i. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde være sund fornuft at søge hjælp til ens online marketing, sådan at man kan få den optimale værdi ud af ens indsats.

Jeg oplever desværre virksomheder der bruger rigtigt meget tid og penge på at gøre det selv, uden at det lykkes på en god måde. En sådan løsning bliver for virksomheden oftest dyrere, end hvis man fra starten havde fået lidt ekstern hjælp udefra i form af en markedsføringskonsulent, en freelancer eller lignende.

I sidste ende gælder det om, at du får kunder i din forretning.

Hjælp til markedsføring

FAQ: Om hjælp til markedsføring.

Udgiften til din markedsføring afhænger meget af konkurrencen i din branche og dit faktiske behov for markedsføring. Det kræver oftest en grundig vurdering af din virksomhed, dine konkurrenter og de kunder, du gerne vil have fat i. Jeg har kunder, der bruger under kr. 10.000 om året og kunder, der bruger flere hundrede tusinde. Så hvad koster markedsføring? Jeg synes ikke, at du skal se din markedsføring kun som en udgift, men snare som en investering, du gør i din virksomhed. Kunsten ligger i at tilpasse markedsføringen til den enkelte virksomhed, sådan at det gøres så billigt som muligt med det størst mulige udbytte

Det helt korte svar er: Du skal markedsføre dig der, hvor dine kunder er. Når vi snakker online markedsføring, kommer du ikke uden om din hjemmeside, SEO, Google Ads og Facebook. Bruger du disse 4 klogt, bliver din online markedsføring både mere effektiv og billigere, end hvis du bruger de traditionelle offline medier. Dog stilles der lidt større krav til dig, når du bruger digitale medier, og oftest vil det være klogt at få hjælp til online markedsføring udefra.

Priserne på ekstern hjælp til online marketing svinger lige så meget som den kvalitet, du får. Vigtigst er at du får det, du har behov for til den rigtige pris. Jeg ser mange skrækeksempler på virksomheder, der har købt marketing-pakker helt ned til kr. 300,- pr. måned, men hvor kvaliteten er lige så ringe. Omvendt ser jeg små lokale virksomheder, der betaler 5-6.000 kr. for marketing løsninger, hvor der er skudt langt over målet. Det gælder om at kunne have tillid til ens samarbejdspartner og vide, at man får det, der er bedst til den laveste pris.

Markedsfør dig over for mennesker og ikke Google´s Søgemaskiner.

Husk at det er helt almindelige mennesker, du skal have ind i din forretning. Online marketing har nogle gange en kedelig tendens til mere at fokusere på at tilfredsstille Googles algoritmer, end at henvende sig i øjenhøjde til den målgruppe, din virksomhed skal leve af. Ser man bare et par år tilbage handlede meget SEO eller søgemaskineoptimering i stor stil om at fylde en masse søgeord ind i webtekster, sådan at ens hjemmeside kom på side 1 på Google. Med det resultat at din hjemmeside ikke henvendte sig til din målgruppe men til Google´s søgemaskiner.

I dag er SEO lidt anderledes, og Google´s algoritmer er blevet meget bedre, sådan at online marketing mere er målrettet rigtige levende mennesker. Når jeg laver SEO for mine kunder og bl.a. skriver seo tekster, er der meget fokus på den potentielle kundes behov og spørgsmål. Hvad er det faktisk, der bliver søgt efter, og hvordan kan vi bedst imødekomme dette. Kan man dette, giver dit seo arbejde rigtig god værdi, og du vil ofte blive belønnet med gode placeringer på Google.

Når du skal ud og vælge en samarbejdspartner, er det vigtigt, at denne er i stand til at forstå og tale til dine målgrupper. Hvad er det, de har behov for, og hvordan søger de efter din virksomhed. Vedkommende skal få et kendskab til din virksomhed, dine kunder og dine konkurrenter. Ellers vil det være svært f.eks. at skrive gode seo tekster, uden at de kommer til at lyde som nogle autogenererede intetsigende kopier af noget, man har set før.

Hjælp til markedsføring

Din digitale platform.

Når du giver dig i kast med din helt egen digitale platform på nettet, så er der rigtig mange elementer, du skal navigere rundt i, og det kan bestemt godt virke uoverskueligt. For det første skal du have en hjemmeside – men virker den efter hensigten? Og er dit SEO arbejde godt nok, sådan at dine potentielle kunder kan finde dig på Google? Oftest vil det være en god ide for dig at få hjælp til seo, sådan at din hjemmeside kan få en synlig placering i søgeresultaterne.

Et spørgsmål, jeg hører rigtigt meget, er, om det er nødvendigt med Google Ads. Skal jeg bruge Google Ads, eller er det alt for dyrt? Måske har du også haft tanken, om det overhovedet er noget, der vil virke for dig? Og hvad er klogt, og hvad er ikke? Google Ads er nok det område i online markedsføring, hvor jeg oplever at flest er kommet forkert i gang og dermed fået nogle dårlige erfaringer. Men sammen med dit seo arbejde er korrekt opsat Google Ads virkeligt effektiv, og de to ting supplerer hinanden rigtigt godt

Alle virksomheder er på Facebook, og der vil du naturligvis også være. Men hvordan kan Facebook styrke din lokale online markedsføring? Er det nok at lave gratis organiske opslag, eller skal du til at lave Facebook annoncer? Men det er vigtigt, at du tænker de sociale medier ind i din strategi.

Få dig en marketingplan.

Lidt groft sagt kan man sige, at du i dag selv skaber kontakten til dine kunder og selv skal udtænke den perfekte marketingplan. Du laver en spændende hjemmeside, der virker, og hvor man kan finde dig på Google. Og du bruger Google og de sociale medier til at finde besøgende og kommende kunder. Hvor det førhen var f.eks. din lokale ugeavis, der udarbejdede din marketingplan, og gjorde dette stykke arbejde for dig, gør du det i høj grad selv via de tiltag, du laver. Tiltag der gør, at folk finder dig og ender på “dit eget online medie”, nemlig din hjemmeside. Giver det mening?

Jeg ser desværre mange virksomheder, der bruger alt for meget tid (og penge) på lokal markedsføring, de i bund og grund ikke får så meget ud af. Fordi det kan være svært at dreje den helt rigtigt, og fordi mange digitale løsninger, man kan købe sig til, er dyre, og ikke nødvendigvis er skabt til de helt små lokale virksomheder. Virksomheden mangler ganske enkelt overblikket og en fornuftig marketingplan, der både vil spare dem penge og værdifuld tid.

Hold dig til en overskuelig og enkel marketing strategi

Ja, spørgsmålene er mange, og ofte kan det virke lidt uoverskuelige at skulle forholde sig til ens markedsføring. Derfor er mit svar til dig ofte, at du skal prøve at holde din markedsføringsstrategi så enkel og simpel som muligt. Det gælder om at fjerne så meget overflødigt som muligt og kun stå tilbage med det, der giver dig allermest værdi.

På den måde gør du det nemmere at overskue, og du kan have din fokus og bruge dine markedsføringskroner lige præcis der, hvor du har mulighed for allerflest kunder i din butik. Når du har fået overblikket tilbage, vil du blive forbavset over hvor meget, du tidligere har betalt til, som du i bund og grund ikke har haft behov for.

Sparring og rådgivning marketing

Valg af ekstern samarbejdspartner.

Det er vigtigt, at du holder tungen lige i munden, hvis du skal ud og have ekstern hjælp til markedsføring. For det er ganske enkelt en jungle at finde rundt i udbuddet at marketingbureauer, markedsføringskonsulenter og freelance rådgivere, der alle vil sige, at det lige præcis er dem, der er bedst til din virksomhed.

Mit bedste råd til dig er, at du skal vælge ud fra, hvem du har mest tillid til. Når det kommer til ekstern sparring og rådgivning omkring din online marketing, er det vigtigt at du trygt kan overlade opgaverne til vedkommende. Læs anmeldelser på bla. Google My Business og Trustpilot og se, hvad andre virksomheder som din egen siger om det firma, du har i tankerne. Du kan også forhøre dig i dine netværk. Hvis andre som dig har gode erfaringer, er det nok også muligt for dig. Og sidst, hold dig væk fra ihærdige telefonsælgere. Oftest er de mere ude efter deres provision end at give dig lige præcis det, du har mest behov for

Hjælp til markedsføring.

Og så kommer spørgsmålet til millionen. Har din virksomhed behov for hjælp til markedsføring? Går din virksomhed dagligt glip af omsætning, måske fordi jeres strategi eller marketingplan ikke er helt optimal. Genererer jeres hjemmeside nok leads, eller betaler I alt for meget for jeres klik på Google Ads? Svarene kan være svære at give og kræver et dybere indblik i den enkelte virksomhed. 

Men langt hen ad vejen kan du sammenligne din online marketing med et besøg hos din lokale mekaniker. Ville du turde at servicere din egen bil, eller ville det ikke være mest trygt, at det blev udført af en ekspert, som vidste, hvad han gør. At gøre det selv vil tage dig alt for lang tid, og du risikerer, at det koster dig penge i sidste ende, fordi du ikke gør det rigtigt og måske kommer til at ødelægge din bil. Så at søge hjælp til markedsføring og få en god ekstern rådgivning/sparring vil i langt de fleste tilfælde være den bedste løsning. Hvorfor? Fordi din online markedsføring er en udfordring, der kræver erfaring, faglig viden og naturligvis indsigt i din virksomhed for at lykkes.

9 grunde til at få ekstern sparring til din online marketing.

  1. Din målgruppe bruger online medier
  2. Du bruger Google Ads
  3. Du bruger Facebook Ads
  4. Brug for en tekstforfatter til content marketing
  5. SEO er vigtig for din hjemmesides trafik
  6. Din hjemmeside skal effektivt sælge dig og din virksomhed
  7. Behov for rådgivning omkring din strategi og marketingplan
  8. Du er i et marked med stor konkurrence
  9. Du vil gerne have mest ud af dit marketing-budget

Book et gratis kaffemøde

Hvad er do’s, og hvad er dont’s? – det kan jeg fortælle dig lidt om. Jeg hjælper på daglig basis mange Fynske virksomheder med alt lige fra webdesign, SEO, Facebook og Google Ads til virksomhedens marketing-strategi. Har du brug for hjælp til din markedsføring, så giv en kop kaffe og lad os få en god snak om din markedsføring. 

Og om lige netop din virksomhed har brug for hjælp til markedsføring. Det finder vi nok ud af, ikke.

Læs også:

Markedsføringsplan

Markedsføringsplan

Markedsføringsplan til små og mellemstore virksomheder. [Trin for trin guide]. En markedsføringsplan er et helt nødvendigt redskab til at få bedre struktur på din virksomheds

Læs mere »

Er du i tvivl om hvordan du skal markedsføre dig?

Book en gratis afklarende samtale og hør hvordan jeg kan hjælpe dig med, at komme i kontakt med dine potentielle kunder.